Peder Lykkes afslutning 2025 på Ærø


Afslutningen på årets badmintonsæson blev bestemt af festudvalget, og de havde valgt, at vi skulle til Ærø denne gang. De havde valgt et arrangement med både rundtur på Ærø og musik og dans lørdag aften. Vi skulle sejle med ÆrøXpressen fra Rudkøbing til Marstal og retur. Det er en del af prisen for hotelopholdet. Vi skal selv sørge for billetbestilling blandt andet fordi vi skal oplyse bilens nummerplade og så er det nemmest, at hver bil booker hver for sig. Vi havde alle fået tilsendt planen for opholdet og den kan ses her:




Dato

Kl.

Aktivitet


09.05.25

12.20

Afgang Rudkøbing Færgehavn, Havnepladsen 1, 5900 Rudkøbing. Hver bil booker selv billet til bil og passagerer. Billetten refunderes af hotellet ved check-ud

13.30

Frokost Miss Sophy Gastroclub, Møllergade 21, 5960 Marstal (DRIKKEVARER FOR EGEN REGNING)

HEREFTER FOREGÅR NEDENNÆVNTE PÅ ÆRØ HOTEL:

15.00

Indlogering & eftermiddagssnacks

18.00

2-retters middag (DRIKKEVARER FOR EGEN REGNING)

20.30

Kaffe/te med Ærøpandekager


10.05.25

07.00

Morgenbuffet med bobler

09.30

Guidet bustur i 3 timer - Opsamling på hotellets p-plads

13.00

Frokost (DRIKKEVARER FOR EGEN REGNING)

15.00

Eftermiddagssnack

18.00

3-retters middag med husets øl, vin og vand i 3 timer

Dinnermusik og dans

21.00

Underholdning


11.05.25

07.00

Morgenbuffet med bobler

10.00

Check-ud

11.10

Færgeafgang fra Marstal Færgehavn til Rudkøbing




Fredag skulle vi sejle fra Rudkøbing Færgehavn klokken 12.20, hvor vi skulle mødes. Vi ankom på lidt forskellige tider, men alle kom inden vi skulle ombord på færgen. Vi kørte så ombord og sejlede til Marstal, hvor hotellet ligger. Under­vejs skulle vi lige have frokosten på Miss Sophy, nogle af os kørte bilerne til hotellet, hvorefter vi så gik tilbage til restauranten, hvor de andre var blevet tilbage. Frokosten her var en stor ærøsk kartoffelmad. Efter frokosten, så gik vi alle tilbage til hotellet og fik checket ind.

Efter vi havde pakket lidt ud, så mødtes vi alle i baren, som hed Compass Bar og der var happy hour fra 16.00 - 17.00 på udvalgte drikkevarer. Vi blev enige om at mødes klokken 18.00 fordi festudvalget havde lidt tilbage fra tidligere arrangementer, så vi samledes alle på Frank og Jeanettes værelse.

Senere skulle vi være klar til middagen klokken 19.00, som var forret og hovedret. Forretten var klassisk caesar-salat med kylling og hovedretten var svinefilet stegt som vildt serveret på pommes purée, hertil perleløg, klassisk waldorfsalat samt vildt sauce. Efter middagen fik vi kaffe og Ærø- pandekager. Efter pandekagerne satte vi os ud ved Compass bar og fik en enkelt drink og bagefter var det ved at være sengetid, og så var den dag slut.

Lørdagens første måltid var morgenbuffet med bobler og bitter. Der var et pænt udvalg af både drikkevarer og alle former for morgenmad i øvrigt. Der var naturligvis også juice til. Efter morgenmaden var der en 3-timers guidet bustur på Ærø. Der var 2 busser til dette, en normal stor bus og en mindre med plads til 19. Vi samlede os så i den mindre bus, så vi ikke var så langt fra hinanden. Turen startede med at køre lidt rundt i Marstal og derefter videre til forskellige steder, blandt andet Voderup Klint og Søby og næsten sluttelig i Ærøs­købing.

Efter busturen, så var der frokost i Restaurant Østersø, som er på hotellet. Her skulle vi selv købe drikkevarer i Compass Bar. Så var der lidt pause, hvor nogle kørte til bryghuset Ærø og andre gik lidt rundt i Marstal. Da vi kom tilbage til hotellet, så var der igen happy hour i Compass Bar, hvor vi sad udenfor i solen og nød vores drikkevarer.

Det var så tid til at gøre sig klar til aftenens 3-retters festmenu med drikkevarer ad libitum i 3 timer. Forretten var laks med frisk grønt, hovedretten var langtids-ølbraiseret kalvecuvette på gulerodspuré, hertil tomatsalat, skysauce og smørristede kartofler. Desserten var panna cotta med rabarberis. Under middagen var der dinner-musik og herefter var der underholdning af syngepigen Elsebeth Iver. Da hun var færdig, så var der musik til dans indtil midnat. Så var det tid til at gå i seng og blive frisk til søndag morgen.

Søndag var så sidste dag i opholdet på hotellet, der var igen morgenbuffet med bobler og bitter. Efter at have pakket sammen på værelset, så var det tid til at sige farvel til de, som ikke var kørt endnu, hvorefter vi så skulle tilbage med færgen til Langeland.



Billeder fra Ærø


Billederne er i lille størrelse, men kan ses i originalstørrelse ved klik på billedet.

Alle billeder er også lagt på billedserveren, som kan tilgås herfra.





Det var endnu et godt arrangement, som eventudvalget havde fået stablet på benene.


Senest revideret 2025-05-28